Snow White

20 kr.

5 stk. frø af cherrytomat “Snow White”

En lækker og meget smuk lille tomat, som har meget lidt syre. Smager næsten blommeagtigt.

På lager

Kategorier: ,

Beskrivelse

Snow White

Jeg har dyrket denne i 15-20 år, og den har altid været Pias favorit. Den er kommet fra en byttehandel, og jeg tror, den har været forkert mærket “Snowball” – derfor har vi altid kaldt den sådan og ikke tænkt nærmere over det, før jeg googlede den. Jeg byttede mig til frøene for årtier siden og jeg kan derfor kun formode, at der må være tale om en fejllabel fra bytterens side. Til gengæld er det stadig den samme tomat – jeg er bare overbevist om at vores “Snowball” faktisk er sorten “Snow White”

Snow White er en smuk og lidt anderledes cherrytomat, som giver små, runde frugter i en meget lys, klar gul farve.

Smagen er sød, mild og frugtig med en behagelig friskhed. Det er en rigtig god snacktomat, men den lyse farve gør den også fantastisk i en blanding med røde, orange, grønne og mørke tomater.

Planten er indeterminant og produktiv og fortsætter med at danne nye klaser gennem sæsonen. Den kan dyrkes i drivhus, men også på en lun og solrig plads på friland.

Snow White er især interessant for sin usædvanligt lyse farve. Frugterne starter naturligvis grønne, men bliver ved modenhed helt lysegule – næsten pastelgule – frem for den kraftige gule eller orange farve, man ser hos mange andre gule cherrytomater.

Type: Cherrytomat
Form: Rund
Vækst: Indeterminant
Farve: Meget lys gul
Smag: Sød, mild og frugtig
Dyrkning: Drivhus eller lun, solrig plads på friland
Bestøvning: Åbenbestøvet

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Snow White”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *