Sådan laver man højbede

Fordele ved højbede:

1: Jorden presses aldrig sammen, da man aldrig betræder bedene. Dette giver en god og luftig jord, som de fleste planter sætter stor pris på.

2: Grøntsager bliver væsentligt større i et højbed. Der er mange årsager til denne ekstra frodige vækst - og det er jo netop derfor højbede er så smarte. (de fleste andre punkter på denne liste er årsager til de større grøntsager). Faktisk viser undersøgelser at højbede kan give op mod dobbelt udbytte pr. m2 i forhold til dyrkning i almindelige bede.

3: Jorden varmes op hurtigere, da solen bager på siden af bedet. Dette gør at man kan plante ud i højbedet tidligere end ved ordinær dyrkning.

4: Bedene er som navnet siger "høje" og dermed lettere at komme til - nogle højbede laves så høje at man ikke behøver bukke sig overhovedet for at komme til planterne.

5: Kompost, gødning, muld osv. er lettere at fordele til grøntsagerne uden at gøde ukrudt. Gangene imellem højbedene får aldrig gødning og bliver trampet mere kompakt - og fri for ukrudt.

6: Overskuelighed - jeg får en kæmpe tilfredsstillelse ved at kunne luge et højbed og kalde det "færdigt" i forhold til når jeg planter i rækker - der kommer desuden slet ikke nær så meget ukrudt i højbedene.

Hvordan laver man et højbed?

Det er kun fantasien som sætter grænser. Du kan lave det så højt som du lyster. Det vigtigste er at vi får en f

orm for beholder som kan indramme vores superjord (som vi brygger senere i artiklen).

Valg af materiale:

Man skal huske at bruge et materiale som ikke udleder giftstoffer. Jernbanesveller, eternitplader og trykimprægneret træ kommer såledet ikke i nærheden af grøntsager jeg skal spise. Dog kan man evt. fore indvendigt med plastik for at forhindre at eventuelle giftstoffer måtte sive ind til grøntsagerne. Faktisk er billige trykimprægnerede brædder sikkert en af de billigste og mest holdbare løsninger.
Hvis du er villig til at investere en smule kan du vælge brædder i selvimprægnerede træsorter eller f.eks. Lærketræ, som har en stor kerne som ikke forgår så let som Fyr.
Hvis jeg helt selv skulle vælge ville jeg bruge Egeplanker eller Robinie. To sorter som er MEGET dyre, men holder godt.

Udformning/højde

Igen - hvis jeg ikke skulle tænke på pris og arbejdsbyrde ville jeg lave mine bede ca. 1,2 meter x 2-3 meter i længden. De skulle bestå af Robiniebjælker op til en højde på ca. 1 m. så jeg kunne stå helt oprejst, mens jeg arbejdede med bedet. To fortovsfliser imellem hver bed, så trillebøren kan køres i stilling. Jeg har desværre ikke finanser til mine drømmebede helt endnu, så der må nøjes med de oversavede, trykimprægnerede trægulve fra A-Z.

Sådan gør du:

Forgravning

Start med at grave jorden med en spade. Bare løsn jorden, så den er blød og fin. Jo højere dit højbed er, jo mindre behøver du løsne jorden. Ved lave højbed på måske 10 cm. vil det nok være en kneppel ide at dobbeltgrave - altså to spadestik i dybden. Sørg for at fjerne store planterødder, ukrudtsplanter osv.
Når der er forgravet kan du lægge din ramme omkring højbedet - sten, planker eller hvad du nu har valgt. 

Fyld bedene med jord

Dine bede skal være fyldte med superjord, så de giver supergrøntsager. Du kan sikkert hente kompost på den nærmeste genbrugsplads. God skovbund er heller ikke så tosset. Som regel er god og næringsrig jord meget mørk. Jord med meget sand vil være noget tungere og indeholde mindre næring - nogle planter kan dog godt lide dette. Jeg lægger altid en masse lag med forskellige ting. F.eks. et tyndt lag hø, et lag kompost, et lag skovbund, et lag alm. havejord osv. indtil mit bed er helt fuldt. Jeg afslutter med et lag hø på toppen - det holder rigtigt godt på fugten i bedet og du sparer på vandingen - også selv om du skal købe dig til et par høballer. Høet frigiver desuden næringsstoffer mens det ligger og komposterer - og bidrager med endnu mere biologisk materiale i forhold til sand.

Jeg har hørt...

At det skulle være godt at tilføre kul og benmel til jorden. (ligesom Inkaerne gjorde i sydamerika, når de skulle lave "Terra Preta" - eller "Sort Jord" som det betyder) Jeg har ikke prøvet endnu, men det skal jeg da helt sikkert denne sommer.

Plantning i højbedet

Jeg plejer altid at så de fleste ting i små bakker i vindueskarmen eller udestuen. Når de har en håndterlig størrelse planter jeg dem ud i højbedet. Du kan have et par bakker planter stående på hold i bakkerne, hvor de kun vil vokse meget langsomt - så kan du f.eks. så salat ud med et par ugers mellemrum. Så snart de små sultne planter kommer fra bakken og ud i noget superjord, så vokser de lynhurtigt til. Du prikker bare de små planter ned i jorden under hølaget - sørg for at der er noget grønt over høet så planten får sol med det samme. (Husk at planter skal trænes til at klare sig udenfor. Stil bakkerne udenfor en times tid første dag, to timer næste dag - osv. 4-5 dage er fint - 2 kan gøre jobbet ;O) )
Forestil dig hvor stort et pragteksemplar at din plante ser ud og sæt dine planter med et mellemrum, som lige nøjagtigt vil ende med at planterne aer hinanden. Du kan sætte rækker eller blot sætte dem efter hvordan det lige passer med størrelsen.

Pasning i løbet af sæsonen

Du kan evt. vande med brændenældevand eller anden flydende gødning. Hvis du har høns, kan en spiseskefuld tørret lort i en 10-liters spand vand lave mirakler - det giver en dejlig te, som planterne elsker.
Hvis dit hølag har været tyndt kan det være at du skal lægge lidt mere i løbet af sæsonen. 

Plant smart!

Du skal altid tænke på, at hvor der er plads til en ukrudtsplante bliver der spildt god solenergi på at dyrke en plante som kunne have været spiselig eller gavnlig på anden vis. Sørg for at holde alt din jord dækket i så stor en del af sæsonen som muligt. Hav små bakker med planter stående et sted og plant ud, hvor du høster et salathoved - så slipper du for ukrudt og har endnu et lækker salathoved senere på sæsonen.

I vinterdvale

Til efteråret kan man overdække bedet med gamle gulvtæpper, pap eller et godt lag kompost. Husk at fjerne planterester først.