Tomater i drivhus

Tomater i drivhus

5.0/5 rating 1 vote

Dyrk kæmpe tomater i drivhuset

Tomater stortrives i drivhuset
Tomater elsker drivhuse og vil stortrives i dit!

Der er ikke noget tomaterne synes bedre om end et dejligt lyst drivhus. Du kan dyrke enorme eller masser af tomater i selv et lille drivhus. Sidste år så jeg nogle af de største tomater jeg nogensinde har set - det var en kammerat, som havde gjort et eller andet helt rigtigt i sit drivhus (og det var heldigvis ingen hemmelighed, hvordan han gjorde, som du kan læse lidt længere nede). Det er stort set lige godt, om du planter de almindelige kedelige Gemini og Elin eller de mere eksotiske heirloom tomater (de forædlede, som man kan tage stabile frø af) som f.eks. Cherokee Purple, Brandywine osv. - alle vil stortrives i dit drivhus og give et kæmpe udbytte, hvis du gør sådan her: 

Sådan dyrker du tomater i drivhuset:

Husk at skærme mod solen, så planterne ikke solskoldesUdskiftning af jorden i drivhuset

Det bedste er helt sikkert at dyrke tomaterne i direkte i jorden (hvis du altså sørger for at bruge noget ordentligt jord). Derfor er det første trin i processen at jordforbedre. Min kammerat dyrkede tomaterne direkte i jorden, men jorden var en trailerfuld med kompost fra en af de mange kommunale genbrugsstationer. Han havde gravet ca. 60-70 cm dybt og derefter fyldt det sorte kompost ind med nænsom hånd, så det ikke blev komprimeret så meget.. Hvis ikke du vil skifte jorden ud bør den i det mindste vendes med noget godt komposteret kogødning. Læs også Jord til tomatdyrkning

Solskærmning

Når solen er rigtig hård bliver det for meget for tomaterne og de bliver skoldede. Derfor er det vigtigt at skærme lidt for solen. En populær metode er at kalke ruderne i drivhuset med et tyndt lag almindeligt hvidtekalk.Disse store Pineapple Noir er dyrket i min nabos drivhus Ellers kan der benyttes f.eks. et tyndt hvidt lagen eller andet lignende, som tillader meget sollys at gennemtrænge.

Udplantning af små tomatplanter

Sørg for at du hærder dine tomatplanter ordentligt, inden du sætter dem ud i drivhuset. Det gøres ved at tage dem ud 1 times tid den første dag - så tilbage i vinduet. Næste dag giver du den 2 timer osv. - gør dette i minimum 3 dage! Dette er vigtigt, da dine planter ellers kan blive solskoldede. Dette vil sætte dem laaangt tilbage. Det viser sig ved hvide plamager på bladene.
Sørg for at der er vandet godt og tag så tomatplanten forsigtigt. Hvis de nederste blade er nederen, så knip dem af og plant tomatplanten så dybt som muligt uden at begrave bladene. Planten vil nu få den første blomsterstand længere nede, og du har reddet dig et par ekstra klaser tomater på hver plante.

Gød med gødevand

Når tomaterne er kommet godt i gang med at gro, er det en kneppel idé at give dem noget gødevand. Bare brug almindeligt drivhusgødning eller hvad du nu har. Det er vigtigt at det er blomstringsgødning af en slags. Du kan let se, når tomatplanterne begynder at blive en smule lysere - så er det tid at give dem lidt flydende gødning. Brug gerne regnvand til at vande - de elsker regnvand.

Udluftning i drivhuset

Det er vigtigt på varme dage at have åbnet for alt udluftning. Tomaterne kan nemlig sagtens få det for varmt.
Til efteråret er det ligeledes vigtigt at få luftet ud, så der ikke skabes for meget kondens.
Tomaterne kan generelt godt lide, at luftfugtigheden er lav, så du skal endelig ikke fristes til at sprøjte vand på planterne.